En lille fortælling om at gå fra digitalkamera til spejlrefleks….

billederne nederst er fra mit daværende (dem med dato) Nikon og set nye

Dette er min ”lille” rejse der handler om min overgang fra digitalkamera til spejlrefleks og en lille munter historie eller 2.
Omkring 7,8 og 9 klasse begyndte jeg at tage billeder og mit første kamera fik jeg af min farmor Ellen og farfar, det var nok en gang i midt 90’ern minus et år eller 2. Jeg kan ikke huske mærket helt (måske Kodan) men husker tydeligt hvordan det så ud og hvordan filmen der skulle ind i var.
Kameraet var et lille ”aflangt”, kompakt, sort, blitzen i den ene side ”kørte” filmen ind fra siden af og var ”kompakt”.

Det næste kamera jeg fik, var mere op i tiden og min nu afdøde gudfader havde givet mig det i fødselsdagsgave. Det var et Olympus superzoom 700BF, linsen kørte selv ud og ind når man skubbet klappen fra (on), der en form for automatisk fokusering, blitzen blev automatisk ”sat til” hvis der var brug for det (pænt nederen hvis man skulle tage sniger billeder), der var lidt flere knapper (dato, køre ”linsen” mere ind og ud osv.) og filmen blev sat op nedefra. Det var in og hot dengang og sindssyg dyrt. Jeg var stolt af det og det var der min kameramødom blev taget og jeg fik lidt blod på tanden. Jeg tror faktisk at jeg stadigvæk har det et eller andet sted (fundet).

Da vi skulle til Prag (med 7-8 klasse mener jeg) skulle det afprøves. Jeg havde pakket film (der var kun plads til 24 eller 36 billeder på en film dengang også skulle de tages ud og fremkaldes). Man skulle søge for altid at have ekstra batterier med, sætte film i og trække den lidt ud så den hang lidt fast og kunne køre med rundt og tilbage i etuiet, skubbe klappen tilbage ind over ”objektivet” (ellers brugte det alt strømmen). Trykkede på den røde eller sorte knap (halvt hvis det skulle fokusere ordentligt) og klik så var den i huset (ha ha) det var kameraet fra tæt på slut 90’erne.

Mit gamle Olympus og jeg har været meget igennem sammen og taget sindssyg mange billeder. Lige fra ups billeder (som ikke kunne slettes dengang, så du havde et skud i bøssen) til smukke seværdigheder (mener jeg selv) og sjove situationer. Jeg var sammen i mange år. Man ikke bare skiftet det ud som man gør nu til dags, man værnet om det og passet på det.
Når man så kom hjem fra ferie eller andre steder og de skulle fremkaldes var det ned til brugsen, Merlin, Fona eller et eller andet sted som man kunne aflevere filmen også de blev sendt til fremkaldning. Man kunne vælge kvaliteten, størrelse og om de skulle være sort/hvid eller farvet, om det skulle være ekspres fremkaldelse (2-3 dage kvaliteten var ikke så god og det kostede mere) ellers gik der normalt 5-7 dage før man fik resultatet og man ventet spændt. Nogen gange var de super gode, andre var der sløret/tåget billeder i blandt og hvis man var uheldig havde filmen fået sol (så var den kaput) eller helt sorte fordi man havde trykket på udløser knappen hvor man ikke skulle. Hvis man var rigtig uheldig fik man den forkerte film som tilhørte andre mennesker (det er sket for mig et par gange og sikke nogle billeder).
Mit Olympus måtte lade livet, efter jeg havde været på sommerferie til Jylland og havde taget billeder ved den tilsandet kirke ved Vesterhavet i blæsevejr (der var kommet sandkorn ind ved objektivet så det knasede da det skulle køre ind og ud).

Derefter kan jeg ikke helt huske hvilke kamera jeg fik (eller om jeg holdte pause) før jeg fik mit første digitale kamera (en gang i 2004 mener jeg). Jeg købte det af Henning (Marias Ex) og nøj det var fedt (dengang). Det var et Olympus Camedia c-3029 zoom hvor der var 3.2 Megapixel (wauw det rykket) og det kunne endda optage video (uhhhh stort).
At man ligefrem kunne se de billeder/video man tog og hvis de så ikke var gode kunne man jo slette dem (store ting). Det var en at de nymodens kameraer man kunne tilslutte sin computer (ha ha), redigere billeder og endda udskrive på sin flippet farveprinter. Det var lidt af en klods i forhold til dem man kan få i dag, men med 3.2 megapixels sikke nogle billeder det var (hi hi) det var jo ”super” skarpe. Der var flere indstillinger man kunne fare vild i, ændringer af når man lyden når man tog et billede (en hund der gøet eller en flaske man åbnede. Det havde jeg en fest med), kvaliteten af billeder (jo højere billede kvalitet jo mindre plads på det store hukommelseskort) med 16 mb hukommelses kort nøj det var meget (man kunne også få 32 mb dog kan jeg ikke huske om 64 mb og mener 1 gb var fremme dengang).
Derefter blev det udskiftet med en Canon powershot S1 IS som var lidt mindre med 10X zoom dog stadigvæk med 3.2 megapixels og lidt af en klods også.

Så blev det endelig til et lille kompakt (på størrelse eller måske mindre end en 100’s smøgpakke) Canon digital kamera med flere indstillinger end nogensinde set (for mig) med 8-10 megapixels og mega meget plads på 512 megabit og op til 4 giga bite (mener jeg, kan ikke lige huske det). Det kunne komme med alle vegne, batteriet kunne holde dagevis og hukommelseskortet var blevet meget mindre. Jeg blev rigtig hug på at brug det og først der blev jeg introduceret til den rigtige digitale kamera verden. Det brugte jeg så indtil en dag jeg faldt over et Nikon spejlrefleks også var jeg forelsket. Da jeg købte mit første spejlrefleks (ved en ”fejl” da jeg faktisk var nede for at skulle investere i et andet digitalt). Jeg stod i Frederikssunds Fotohus (en hed sommerdag) og fik alt muligt af vide omkring det da jeg havde besluttet mig for det. Det var større og kunne betydeligt mere en det lille digitale jeg gik fra. Man kunne købe flere forskellige objektiver til (som stadigvæk passer til det jeg har nu), vælge hvilke slags billeder man skulle tage (portræt, landskab, bevægelse og nat billede osv. Osv). Der var så mange indstillinger af forskellige kaliber at man blev en smugle forvirret og da jeg kom hjem valgte jeg at køre på auto i lang tid fordi jeg ikke kunne huske en bjælde af det de havde fortalt mig dernede.
Først efter flere 1000 billeder begyndte jeg at prøve mig frem med de forskellige lette indstillinger.
Jeg begyndte så at tage billeder i vikingespillet, i zoo og andre forskellige lejligheder. Det var en helt anden fornemmelse at gå fra et lille digitalt kamera til et lækkert stort spejlrefleks.
Jeg kan ikke rigtig forklare det men jeg ved så meget, at jeg aldrig vil gå tilbage til et digitalt mere. Et spejlrefleks er godt nok større, vejer mere, man ligner lidt en turist (jeg gør mener mange), man skal passe ekstra meget på at huset og objektiv ikke kommer til skade (taler af bitter erfaring, for det blev en ”dyr” fornøjelse for mig). Men et eller andet sted, hvis man tænker sig om, er det nok også bedre med et spejlrefleks. Man ser jo sjældent en paparazzo eller journalist med et lille digitalt kamera. De er altid i besiddelse af en stort dejligt spejlrefleks, objektiver i forskellige størrelser og det kan jeg personligt godt forstå. Der er bare noget om snakken, der er bare sjovere på bakken (ha ha).

Dog vil jeg lige sige, at hvis man kun tager billeder et par gang om året er et lille digitalt jo fint nok men hvis man vil have noget med gods i så ville jeg klart anbefale et spejlrefleks. Der er mange gode mærker på marked man kan vælge imellem og man skal gøre op med sige selv hvilket et man vælger for i bund og grund mener jeg de kan det samme hvis man kender sit kamera 100 %. Det er så lige værd at påpege at man kan købe sig fattig i ting til dit spejlrefleks så som stativ, UV filter, ekstra blitz og andre fantastiske dimser som gør det lettere (nogen gange) men husk at tjekke Ebay og Geek ud inden du beslutter dig. Det er langt billigere at købe til dit kamera derinde, minusset er at der går jo et stykke tid før det ankommer og hvis det er fra udlandet så husk ikke over 80 kr. med mindre du vil se om det smutter igennem tolden (EU lande har andre regler for hvor meget der må købes for så tjek det lige ud også). Jeg faldt bare over Nikon da det lå godt i hånden og var lidt til da jeg endelig fandt ud af det. Nikon ændrer sig ikke så meget i de normale indstillinger (fra kamera til kamera) men selvfølgelig bliver de bedre og får flere tilføjelser med tiden.

Da jeg købte mit første spejlrefleks fik jeg 2 objektiver med et lille 18-55mm og et 55-200mm hvad disse tal betyder, det er jeg ikke helt sikker på men skal nok lære det en dag. Det jeg kan sige er at det ene er det det er ”født” med og det andet er bl.a. til makro billeder. Jeg fik så knipset løs til vikingespillet i Frederikssund og her taler vi om flere 1000’ne over 20-22 dage. Ja faktisk så mange at hvis man kunne lave en hel stillbilleder film… (nice). Jeg skal så lige siges at kun en brøkdel af billederne, vil jeg være bekendt at stå ved (pga. indstillingerne ikke var korrekte og min uvidenhed). Det var et værre ”se” arbejde, da de skulle gennemgås og sorteres (her er der tale om 3-5 hundred billeder bare på en enkelt aften). Ja det er mange men når man ikke ved så meget om kameraet funktioner og de korrekte indstillinger der passer til vejret, lyset m.m. så var det sådan. Jeg ved godt man bare kunne bruge timevis på at studere brugsforvirringen og lære det via den, men sådan er jeg ikke indrettet. For når man går i gang med at læse står der jo kun basis og en masse krydshenvisninger til det ene og andet og ikke noget man faktisk kan bruge (efter min mening)
Jeg lære bedst ved at prøve mig frem og lære af en med erfaringer.

Da den første vikingespille sæsonen (med mit spejlrefleks) så var overe, blev KBH Zoo så mit næste offer og samtlige dyr, blev foreviget via mit Nikon spejlrefleks. Løver, tiger, okapi, flodhest, panter, isbjørne, rensdyr, odder, fugle, brune bjørne med unger osv. for ikke at glemme aberne og alle de smukke sommerfugle i Tropehuset. De blev fanget og mit spejlrefleks var rødglødende og fyldt med super gode billeder som blev de redigeret og gået igennem (i Picasa gratis program) på computeren da jeg kom hjem. Der var faktisk nogle rigtig gode i blandt (hvis jeg kan finde dem kommer de herind og ligger). Jeg havde næsten altid mit spejlrefleks ved min side (5 ud af 10 gange) når jeg forlod huset for hvis nu der skulle være noget jeg bare må tage et par billeder. Det kunne være vildt, en smuk blomst, ture vi var på, sommerfugle der sværmet rundt, den natur skønne skoven, det hvide nyfaldende sne, haver i fuld flor, min nevø og niece (som jeg ser meget sjældent trods de bor 14 km fra mig) blev modeller og gemt.

Sommeren gik, efteråret kom, så blev det vinter og forår med alt den pragt, små spire der tittet frem, nøgne træ med deres små blade, kastanjens lygter tændes og igen kom sommeren på fuld knald med vikingespil. Til lige præcis det vikingespil sket noget helt fantastisk (harpemusik, englesang, blændende hvidt lys og ned steg der en engel ned til mig og sagde…) nej bare rolig det var en helt speciel vagt der kom og henvendte sig. Han havde samme kamera sig mig og han havde virkelige styr på alt hvad der kunne af specielle ting og indstillinger. Han hjalp mig (det var som om han var sendt fra himlen og jeg havde fået en ny gud… he he) med at indstille det rigtigt og mine billeder fik fanget mere på scenen og sikke en forskel. Efter et stykke tid blev han en form for læremester (er det stadigvæk) og jeg kan altid henvende mig hvis jeg skulle have brug for hjælp.

Når han lære noget nyt er har så venlige at komme og vise mig det så jeg kan lære det. Jeg er bedre til at få det vist end at skulle bøvle med nettet og 7000 ideer (for og imod kommentar) eller at skulle finde det i mega lang instruks bogen som ikke giver mening alligevel.
Takket være ham (englen fra bakken… harpemusik igen) er størstedelen af mine billeder blevet meget mere levende, mere fokuseret og knivskarpe. Bare ved ”enkelte” indstillinger og ændringer (som jeg sjældent kan husk før jeg har sidde lidt og kigget på det et stykke tid) kan man få farverne til at springe ud i hovedet på en og det giver en helt anden oplevelse.
Ved sværdkampe, ting der bliver kastet, hop og spring m.m.… Spejlreflekset det hele og med de rette indstillinger bliver alle detaljer på billedet knivskarpe selv dem i baggrunden. Det er faktisk ret flippet når man lige for fanger det billede, hvor man selv siger ”wauw tænk at jeg har taget det!?”. Jeg er en stolt ejer af et spejlrefleks Nikon D7200 med 3 objektiver (2 af dem er fra mit første Nikon spejlrefleks der passet til det jeg har nu. Det 3 var med ved ”køb” af det nye) og har en fantastisk vagt/læremester fra vikingespillet der ikke er bleg for at lære fra sig og det vil jeg gerne takke ham for.
Men husk at gøre op med dig selv om du vil købe et digitalt eller spejlrefleks. Du ved jo selv hvor meget du bruger det. Jeg har altid mit med mig nu når jeg forlader huset og går faktisk lidt i panik når jeg ikke har det med.