Kogebøger,mad minder og lidt historie

Lad mig starte fra begyndelsen. Da jeg var lille og joggede rundt i mine fine røde højtelskede gummirøjser. Dengang hvor sommeren var lang og varm (og man ikke brokket sig over vejret), mobilen og Ipaden ikke var opfundet (man levede fint uden dem), nettet var noget man brugte på stranden eller fange sommerfugle med i haven, da der kun var dr1 og tv2 i flimmerkassen (plus de svenske, norske og tyske), grill afterne var de bedste i hele verden (med duften af kul), Da man kunne gå i slikbutikken og ”bestille” slik, da der ingen bekymringer var, man stadigvæk kunne købe faxe øl i små buttet brune flasker og dåse sodavand var noget man købte i Tyskland, da man kunne købe klar cola og Nikoline appelsin sodavand altså den med hende den ældre dame på, man kunne købe den blå Blip Blop is alle steder til 2 kr., Fredag var der Anna, Lotte og Kirsten, omsen og momsen rullet over skærmen om lørdagen og om søndagen var der bamses billede bog på månen med forlæns og baglæns (gonøf gonøf og manden i pæren der bagte brød på månen), da man legede uden for og spillede rundbold, man ikke havde så travlt facebook og andre ting men var til stede når man var sammen, da vinteren var fyldt med sne og man brugte timevis ude i det på at kælke og sneboldkamp m.m. , man skulle ikke være nervøse for skyderier, banden og andre trusler, da man havde legetøj fyldt med skadelige stoffer, man hoppede i vandpytterne og var ligeglad hvis man blev våd, dengang man kunne underholde sig selv og selv kunne finde ud af tingene på egen hånd, da melodi grand prix blev præsenteret af Müllemanden, skærmtrolden Hugo havde sin debut med ”hallo er der nogen hjemme”, Bubber sad i sit badekar med kamelen Johanna og Rockblomsten, computeren blot var en ”tanke” i det fjerne, da man slog sit lille telt op i haven og overnattede derude ude forældre, da man fik sin første walkmann, VHS var smart og det helt nyt, da tv’et vejet helt ton og man højest havde 2 i huset, en pind var nok til at underholde en i timevis, da man overnattede hos sine venner og det ikke skulle aftales 14 dage i forvejen, det hed lørdagsslik og lørdagskylling, man ikke gik op i moden på sammen måde som i dag, da unge opførte sig ordentligt og ikke lavede ballade og smadrede alt hvad de kommer i nærheden af bare fordi det var sjovt og de kedet sig, dengang da alt var mere simpelt og lige til. Ja dengang hvor minder begyndt.

Hvis du kan huske alle de ting jeg lige har remset op (eller nogen af dem), er 30+ og trækker på smilebåndet efterfulgt af tanken ”ja det hele var bare bedre dengang”, har jeg gjort mit og forhåbentligt fanget din opmærksomhed til at læse videre.

Jeg er en af dem der tænker i billeder/lyd når jeg fortæller og skriver. Det vil sige at alt det der står ovenfor vises som klare billeder/film inden i mit hoved hvortil der også er lyd (nogen steder). Jeg er sikker på at i kan nikke genkendende til det og at i selv sidder og tænker på ting fra ”dengang” og ”hov du mangler…” sætningen og popper up. Jeg siger ikke man skal vende tilbage til dengang men man kan jo sagtens savne det til tider og ønske sig tilbage. Man skulle måske bare tage sig selv i at nyde nuet og ikke gribe mobilen når man keder sig eller bare lige skal se om der er noget man ikke kan leve uden at vide på facebook. Jeg har som størstedelen af verdens befolkning også en facebook konto men her for et par måneder siden valgte jeg at skrue ned for ”brugen” af den. Det har været behagelig og jegbehøver skam ikke følge med i om en gammel klassekammerat er ude og spise eller sider og nyder et glas vin i solen. Mit forbrug af facebook ligger nok på 1 gang om ugen (max) i forhold til dem der konstant er på. Jeg føler ikke den træng til at skulle vide/dele alt derinde. Vær og til stede når i er sammen for der er da ikke noget mere røvsygt at sidde sammen med en der sidder med sin mobil fremme hele tiden. Du overlever jo nok (det gjorde vi før i tiden).

”Der er ingen hast sagde skomageren. Han åd vællingen med sylen!”.

I min verden er der meget der ikke giver mening af det der forgår nu til dags. Vi har en teenager i huset og engang i mellem ville jeg da ønske at jeg var i besiddelse af en tidsmaskine og sende ham tilbage (bare en uge eller 2 da jeg var barn/teenager) bare for at give ham en op oplevere. Så hvis du er den heldige opfinder af sådan en tidsmaskine vil jeg gerne låne den når den bliver en realitet.

På det tidspunkt var jeg altid med i køkkenet om det så for at skralde kartofler, lære at bage en sovs op (som jeg i øvrigt ikke helt har styr på endnu), tilsmagning eller bare for at kigge min far (for det meste da han stod for aftensmaden derhjemme) over skulderen og bare for at suge viden til mig.

Da min mor og far blev skilt (efter min konfirmation hvor vi i øvrigt fik helstegt pattegris) havde jeg så to jeg kunne lære af og det var jo fantastisk. Det var mad der smagte af noget, der var ikke pizza og sushi på menuen men ”gammeldags” solid mad som smagte af mere og fyldte maven op.

Det er det mad jeg vokset op med og nok også det mad jeg elsker allermest i hele verden. Duften af velsmagende godt lækkert mad der fik ens tænder til at løbe i vand bare ved tanken om det.

Her er nogle af de retter jeg minders og stadigvæk laver hyppigt (nogle af retter er min mor og min far meget bedre til at lave end mig).

 🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

1. gammeldags steg kylling med persille i måsen, hjemmelavet agurkesalat, ny danske kartofler, brune sovs
2. gammeldags stegt oksesteg med kartofler, perleløg, karotter, franske kartofler, ribsgele og brun sovs
3. hjemme lavet koldskål med vanilje
4. stegeben med kartofler, brun sovs og agurkesalat (det styre min mor for vildest)
5. stegte ål med persillesovs, kartofler (eller hvidløgsstuvet kartofler som min mor er fantastisk til at lave) og hjemmelavet agurkesalat 
6. stegt flæsk med tilbehør
7. æggekage med flæsk, tomater og purløg
8. paneret krebinetter stegt på panden og derefter i et ildfast fad med rosenkål og hvid sovs over og slut af med rasp og smørklatter (jeg ved ikke hvad rette hedder, men min ”farmor” Ellen styrede retten for vildest og har lært min mor den)
9. citronfromage med flødeskum (den skal min far have æren af)
10. sommeraftens grill med var koteletter, bage kartofler/kold kartoffelsalat (selvfølgelig hjemmelavet) og pølser
11. koteletter i fad med hakket/flået tomater som var fyldt med gulerødder, porre, løg og kartoffelmos eller ris til (den skal min far have æren af)
12. farseret porre
13. skipperlapskovs (det styre min far og er lidt berømt for den)
14. gule ærter med kogt flæsk og andre fantastiske ting til (igen min far)
15. kylling i karry med ris, banan stykker, rosiner og kokos krymmel
16. vildt (det har aldrig været gode minder og jeg kan stadigvæk ikke lide det men duften var fantastisk)
17. hjerter i sovs (flødesovs) eller fyldte med persille (den for min mor)
18. braset kartofler (kan bruges til næsten alt og plusset var at de var tilsat sukker… ikke dårligt)
19. lørdags kylling, kogt salt ål, kogt salt sild med løgsovs, stegte fladfisk med persillesovs, tatar, sol over Gudhjem, hjemme røget ål og sild (det stod min far for i baghaven hvor der var lavet en rygeovn), rød grød med fløde, jordbær med fløde, varm kartoffelsalat med røde pølser (det skal være røde), hasselbagte kartofler, kogt tunge, sprængt oksebryst med sur og sød sovs eller peberrods sovs (ikke lige det bedste), finker og fedtegrever, glaseret hamburgerryg/skinke, frikadeller (som mor laver dem), stuvet spinat med medister, kåldolmer, benløse fugle, hjemmelavet rullepølse, stuvet hvidkål med kanelsukker og alle de andre dejlige fantastisk retter der har været med til at skabe mad minder og til den jeg er i dag.

De minder når man tager en mundfuld og bliver bragt tilbage i tiden og mindes de gode tider.

Hvis du igen er 30+, sidder og bliver små sulten eller tænke ”ej det er lang tid siden jeg har fået det. Det skal vi snart have”. Så er jeg igen glad og tilfreds, for man skal værne om de ”gamle retter” og ikke glemme dem selvom de ikke lige just er ”sund” og fedtfattige.

(man må godt synde engang imellem)  

Jeg husker tydeligt efter hver endt aftensmad sagde min far altid ”nå mine piger hvad skal vi så have i morgen?” ikke at mig og min mor altid blev hørt pga. vi var mætte og at vi ikke havde meget at sige men ønske kunne man jo altid. Dog var heldet med os engang imellem.

Jeg har altid elsket billedbøger da jeg var lille og de bedste var kogebøger. Ikke at vi havde så mange men ”God mad let at lave” havde nogle fantastisk billeder og har det stadigvæk.

Opskrifter jeg har lært i barndommen sidder stadigvæk på rygraden og hvis der er noget jeg har glemt, har jeg min 2 livliner endnu (for min mor og far er kun et opkald væk).

Jeg kan tydelig huske de 2 første kogebøger jeg lånte på skolens bibliotek og hvilken opskrifter jeg selv lavet. Den ene var børnenes koge og bagebog. I den var det lyn boller og råstegte kartofler. Den anden bog var Mickey’s kogebog og i den var det Milk shake og spaghetti med kødsovs. Jeg har efter mange års søgning få fingerer i begge 2 i både hård og blød udgave sidste år (2016) fantastisk…

Som skrevet før er jeg i besiddelse af rigtig mange kogebøger og er stolt af dem.

Min samling startede med den grønne syltebog, den blå bagebog, den røde kogebog, den hvide frokostbog, den gule dessertbog og Maccaronibogen (sort) alle udgivet af Tørsleffs Husmoder Service. Jeg har flere eksemplarer og forskellige års udgivelser af dem. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg har så mange af dem når det i realiteten er nok med en af hver, måske fordi at der er forskel på nogle af opskrifterne og indbindingen… det er nok dem jeg har flest eksemplar af og stadig køber hvis de er billige (dog ikke de sprit nye, de ”mangler” noget).

God mad let at lave kogebogen har jeg i 5 eksemplar af, ganske enkelt fordi dens indbinding og nogle opskrifter er udskiftet fra de gamle til de nye bøger. Den har næsten alle basis opskrifter og en god hjælper med mål og ideer hvis man ikke skulle ty til nettet (som jeg meget sjældent gør. Sjovt nok lægger jeg så opskrifter ud).

Mine kogebøger strækker sig fra Madam Mangors (1884) til spise med Price (de 100 bedste).

Alle bøger er studeret og læst og der er et par stykker jeg læser gang på gang både fordi de er sjove og opskrifterne er gamle. Der er mange informationer i og til tider kan det være brugbart. Jeg har en form for køkkendagbog over hvad der i er godt i hvilke måneder og den står fast i køkkenet på et stativ. Den ville jeg ikke undvære i mit køkken.

Tag f.eks. oldemors kogebog i forord står der (du kan vælge her at gå videre hvis du ikke ønsker at læse det)

 🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Det er ud fra et udbredt Ønske om at genopfriske Kendskabet til tidligere Tiders Madlavning, at nærværende Bog ser Dagens Lys, og der er da her fra >>Oldemors Gemmer<<, eller nærmere angivet, fra første halvdel af det 19. Aarhunderede samlet et Udvalg af Opskrifter til forskellige af Datidens Retter og Anretninger uændret i Tidens særegne Stil og Sprogbrug. En Del af dem vil sikkert forekomme Nutidens Husmor bekendt, men en enkelt lille Detaille, som Anvendelsen af et specielt Krydderi, vil dog alligevel henføre dem til en anden Tid end vor.

Det er gennem Kogebøgerne, man kan følge Kogekunstens Udvikling. Gaar man denne Litteratur igennem, vil man se, at der før Aar 1800 kun findes et forholdsvis ringe Antal danske Kogebøger. Ganske vist findes den ældste danske Kogebog (Libellus de arte coquinaeria) i Henrik Harpestrengs Lægebog fra 13 Aarh., og den rummede 25 Opskrifter. Men indtil Aar 1616, da den første egentlige danske Kogebog blev trykt blev Opskrifterne hovedsagelig overleveret mundtligt eller i Afskrifter fra Slægt til Slægt, eller man hjalp sig med udenlandske Vejledninger. Det var egentligt først Midten af det 19. Aarhundrede at Kogebogslitteraturen rigtig tog Fart, og fra denne Periode forligger Vejledninger for saavel de store som smaa Husholdninger og for saavel Landet som >>Staden<<. Gennem denne Bogs Opskrifter stiftes Bekendtskab med nogle velkendte Kogebøger fra disse Aar, som f. Ex. Daværende Kok paa Grevskabet Langeland, C. Jacobsens Kogebog (1815-1866), Ane Marie Mangors Kogebog for Smaahusholdninger (1837-1912), Kogekone Mad. C. Helsteds Kogebog (1856) og den store >>Husmoder i Staden og paa Landet<< af Fru Marie Kübler og Mundkok hos Hs. Majestæt Kong Christian IX, P. Sørensen, samt den fornøjelige >>Den norske Husmoder i sit Kjøkken og Spisekammer<< med sine Opskrifter i Versform.

Betegnende er det, at fælles for dem alle er den stærke Opfordring til Sparsommelighed og Renlighed ved Madlavning.

Der er i de gamle Opskrifter brugt megen Vin og mange Krydderier, og en stærk Paavirkning af fransk Madkunst fra det 18. Aarhundrede gjorde sig gældende og har holdt sig op til vor Dage. Det er endvidere værd at lægge Mærke til de mange Retter af Hoved, Ben og Indmad, som i tidligere Tid anvendtes i Husholdningen i langt højere grad en nu til dags og vidner om en yderst økonomisk Anvendelse af Slagtedyrene.

Der er stadig i de gamle Forskrifter saa mange og maaske næsten glemte Erfaringer af høst af, at det sikkert vil glæde ikke saa faa at lære dem at kende.

 😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀

Som der nok er lagt mærke til i ovenstående tekst er der ord der er skrevet med stort bogstav og å er byttet ud med dobbelt a. Men det er kopieret direkte fra bogen og det er jo det der gør det sjovt.

Jeg vil ligger et par billeder fra bogen med opskrifter og sange længere nede. Så dem er ikke vil trækkes med alt det andet jeg skriver kan hoppe direkte til billeder hvis du skulle få lyst til det.

Med tiden har jeg fået samlet mig en fantastisk samling af kogebøger de fleste fra lille Dk men også andre fra udlandet har sneget sig ind, så det er lidt for en hver smag. Jeg ved godt man kan finde det hele på nettet men for mig er en bog mere værd og jeg vil værne om traditionerne og bøgerne.

For et par år tilbage faldt jeg over et manuskript til en kogebog som aldrig er blevet trykt. Den har ikke rigtig noget titel men i bunden står der Oehlenschlägers efterfølger og i ”forordet” er der nævnt en Fru Jytte. Den er skrevet på skrivemaskine (datidens computer) og der er en del opskrifter fra Bornholm så mon ikke den er skrevet derovre eller har en eller form for tilknytning til Bornholm. Det er da lidt fedt og sjovt at have sådan et syntes jeg.

Jeg er dog blevet mere kritisk mht. mine køb af kogebøger (af hensyn til pladsmangel), så de nyudgivet er ikke dem jeg vælger at købe med mindre jeg lige står og mangler den (sker meget sjældent).

Det er sjovere at have noget man kan se har været brugt flittigt det tegner for mig på at det er mad der er hver at lave og læse om.

Jeg har studeret samtlige kogebøger og er ikke bleg for at bruge en som godnat læsning. Især Mangors kogebog med gotiske krøllede bogstaver (den var lidt svær at komme igennem men det er lykkes).

I min ”lille” samling er der skam også en bog lavet af Cleo (dansk skuespillerinde), Ida Davidsen med sit smørrebrød, Hans Ove Verner (bedre kendt som en af skurkene fra Olsen banden), Frøken Jensen (i flere afskygninger), Karoline kogebøger, Ingeborg Suhr, Gyldendals store kogebog, Rørvig kogebogen, Danske egnsretter, Hüttemeiers store kogebog, Mesterkokkens store idébog, haandbog for hjemmet, Politikkens nye kogebog, mormor mad, Camilla Plums umoderne mad, køkkenbogen, mad fra brugsen, mormors ynglings opskrifter, Herresulten, god gammeldags mad, den gyldne kogebog (1,2,3 som jeg har fået af Martha Sommerfelt), sølvskeen og min gudfaders lærebog for kokke (han var hovmester på et skib) det er blot en lille del.

(jeg ligger et par billeder ind men dem kan du jo bare ”overse”).

Sådan er jeg, lige på det punkt er bøger bare bedre efter min mening. Der er ting som man ikke kan finde på nettet men som jeg så ved hvor er i mine bøger og det er det jeg er opvokset med. Da jeg mødte min kæreste Maria kendte hu ikke retter som gammeldags stegt kylling, boller i selleri, stegeben, brisler og stuvet grønsager det kunne hun ikke lide

(men det kan jo love for hun kan nu!)

Hvis man søger på nettet kommer der 100 vis af forskellige opskrifter bare på en ret, derefter er der altid en eller flere der taler for eller imod, kommer med tilføjelser, udskiftninger, gode råd (som ikke altid holder) og hvad skal det så hjælpe?

Så skal man jo gøre op med sig selv, om man vil springe ud i det eller finde en helt anden opskrift…

Se med en kogebog slår man op, læser opskriften, gør som der står (for det meste når man er mig) og viola så var den skid slået.

Når man så næste gang skal lave den opskrift, kan man jo selv ændre på den hvis det er nødvendigt (og skrive det ind), lære af sine fejl og måske formindske tiden.

Som jeg har skrevet tidligere i et indlæg er jeg lidt af en ”freestyler” når det kommer til opskrifter, nogen gange er et billede nok til mig, andre gange skimter jeg hurtigt opskriften igennem og tager hurtige noter på en eller anden lap papir som altid bliver væk når jeg er færdig i køkkenet.

Mht. freestyle mener jeg, at jeg åbner køleskabet, ser hvad jeg har og derefter kreerer en ret ud fra det. Det er ikke altid det samme med fryseren der bliver for det meste bare tager noget op uden af have den fjerneste ide om hvad jeg vil lave. Det ender dog altid men at smage godt alligevel.

Jeg skal jo også tage ”hensyn” til en af de 2 jeg bor sammen med mens den anden er en altædende teenager som ikke er kræsen men har sine ideer engang i mellem. Den ene jeg bor sammen med, hun er dronningen af kræsenhed (min kæreste Maria).

Her kommer så et par ting som er no go herhjemme.

Tilberedte ting som jeg skal undgå:

Championer, løg (de skal rives til ukendelighed eller også være totalt udkogte og slet ikke i frikadeller fyyyyyy), chili (det er for stærkt), hvidløg (det lugter man af), asparges (den fra dåse), peberfrugter (især de grønne), alle former for kål, selleri (er slet ikke på menuen med mindre det er boller i selleri), wokmix, spinat, visse krydderier, ost med smag, dåse bønner, porre osv. Osv. Listen er uendelig og der er flere faldgrupper. Det kan til tider være lidt besværligt herhjemme. Måske har det noget at gøre med at vi ikke er opvokset med de samme madvaner.

Det skal så også lige siges at visse former for proteiner er heller ikke velkommen. Her er der tale om alle former for fisk, indmad bortset fra brisler (en kirtel der sidder i kalves hals), udefinerbart kød (det jeg ikke fortæller hvad er, før hun har smagt og siger ok til det), lam, krokodille, antilope, hestekød, insekter, hare, kanin (hvis den ikke er maskeret), slange og andre eksotiske dyr.

Hun elsker derimod gris, ko/kalv, fjerkræ (så længe de er døde, da hun er panisk angst for ting med vinger. P.s. vi elsker at slæbe hende med i Tropehuset med sommerfuglene i zoo) og næsten alt vildt.

På det punkt er hun ikke kræsen (med vildt selvfølgelig minus hare) men det er jeg. Jeg kan ikke udstå vildtsmagen.

Det kan måske have noget at gøre med den mængde alkohol min far kom i sovsen og hagl man skulle spytte ud før man kunne spise madden. (desuden er alkohol i madden herhjemme no go da jeg ikke kan smagen). Jeg husker tydeligt hvorfor jeg ikke bryder mig om alkohol i bl.a. sovsen og vildt.

Her kommer så lige en kort historie som du bare kan springe over.

Det var en sensommer aften, jeg har nok været omkring de 8-9 år og menuen var rødvinssovs og fuglevildt. Vi sad omkring middagsbordet i køkkenet og så blev maden blev sat på bordet. Det duftede fantastisk for min far havde stået flere timer i køkkenet og kokkereret. Da jeg tog den første bid med kartofler og sovs bredte der sig en smag af rødvin i munden (tør, sur og meget alkohol/sprittet) og jeg fik det dårligt (jeg spyttede ikke ud, for hjemme hos os spiste man det der blev serveret og man spiste det op!). Da jeg så havde kæmpet mig igennem sovsen, besluttet jeg mig for at spise fuglen og det første der skete efter en mundfuld, var at jeg tygget på flere stykker hagl. Jeg tog dem ud og lagde dem på tallerken og da vi var færdige med at spise, var jeg den heldige ”vinderen” af at have fundet 10 hagl. Det at tygge på et hagl og smagen rødvinssovs (som nok havde fået alt for meget) var nok til at afskrække mig for livet. Jeg har forsøgt mig med at smage både alkohol tilsmagte sovser/saucer og vildt men det fungere bare ikke for mig.

Det har måske også noget at gøre med, at jeg valgte at stoppe med at drikke alkohol for 12 års siden til december 2017 bl.a. p.ga. en episode (med et meget tæt kørende tog som min mor fik mig væk fra skinnerne lige inden det ræsede forbi). Desuden har min familie en lang historie med at ikke kunne styre den mængde der kommer indenbords i visse situationer og jeg bryder mig ikke så meget om mig selv da jeg fik en ”smugle” for meget at drikke.

Been there done that!    

  🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Nå men efter 13 år (ifølge vores ring 2004) har jeg lært at maskere/gemme nogle ingredienser i retter (dem som Maria ikke kan lide) det er jo også en udfordring i sig selv og det kan jeg jo godt lide.

At f.eks. skulle erstatte/maskere løg i frikadeller er dog stadig en prøvelse. Jeg elsker nemlig stykker af løg i lige en god gammeldags frikadelle. En frikadelle ud løg er ikke en frikadelle og nej jeg nægter at rive dem, det giver bare ikke det samme resultat.

Hvis man skal gøre Maria (min kæreste) glad i mavsen skal der være SOVS i litervis og ikke sauce. Sovsen skal hænge i gardiner på tilbehøret og det gør en sauce ikke. Der må gerne være ærter og gulerødder i bunkevis, et godt stykke tilberedt kød, kartofler og en lille salat med cream fraise eller 1000 øers dressing.

Tilbage til mine mad minder og kogebøger for det var nok personligt for denne gang.

Mad minder er for mig, er når man smager retten for første gang (eller man bare lige havde glemt hvor godt det smager). Næste gang jeg så for den, mindes jeg lige præcis den dag jeg fik den, jeg mindes personerne jeg var blandt, tidspunktet på året, det vi snakkede om, humøret, stemningen og smagen.

f.eks. for et par år tilbage var jeg/vi så heldig at kommer ind og spise på Prices restaurant i Tivoli med Oh vise Lotte (min svigerinde og det er hendes kælenavn fra mig), Mette hendes søster og Maria. Efter en fantastisk tur igennem Tivoli (uden af prøve noget, da jeg bliver dårlig bare en tur i tekopperne), hvor blomster og krydderurter stod i fuld flor det hele duften var himmelsk, jeg tog en bunkevis af billeder med mit Nikon spejlrefleks (var kun nybegynder der), kiggede på engletrompetens store blomster der hang så smukt og vippede når folk gik forbi, det var en lørdag omkring 14 tiden, der var totalt vindstille og solen bagte. Vi købte de der chokolade kugler med mandler i, tyrkisk peber og hindbær drys uden på. Maria fik brændte mandler (som hun elsker), Oh vis Lotte og Mette købte FCK muffins forme, stemningen var i top og vi hyggede os. Efter den fantastiske tur gik vi ind på restauranten og satte os. Da vi havde nærstuderet menu kortet, bestilte vi gammeldags stegt kylling med tilbehør. Vi ventede ikke i alt for lang tid også kom chokket. Vi fik hver serveret en lille sort stegeso med låg på og i den lå hel lille kylling i fyldt med persille, ved siden af fik vi serveret kartofler drysset med persille på, brun sovs, lidt brød, en lille rund bøtte smør, hjemme syltet agurkesalt og rabarberkompot (hver). Nøj det smagte som en drøm, der var ikke en finger at sætte på det…… Se det er et godt mad minde for mig og hver gang jeg for gammeldags stegt kylling tænker jeg på den tur og bliver bragt tilbage til lige den dag.

Jeg elsker at prøve noget nyt mht. mad og er ikke bleg for at kaste mig ud i at prøve en ny ret bare ikke det indeholder de forbudte ting (de ting som Maria ikke spiser) men jeg prøver jo nok alligevel bare en gang i mellem om de kan slippe gennem nåleøjet og med lidt held lykkes det skam også.

Se det er lidt om mig, lidt om mine kogebøger, mine mad minder og hvorfor. Så jeg håber du blev bragt lidt tilbage i tiden, har trukket på smilebåndet, lært lidt om hvem jeg er og til sidst håber jeg, at du vil have mod på at lave nogle af de retter du er vokset op med og til sidst husk at vær tilstede… facebook og andre sociale medier overlever uden dig bare for et par timer.