Jeg tror alle har ting fra barndommen som de ikke kan lide nu til dags. Jeg har besluttet at dele lidt af mine ting fra barndommen, både fordi det giver en god griner og måske sidder der en derude der har prøvet det samme. Så lad os begynde med de små historier.
Blommerov lyder bedre som barn😀
Da jeg var yngre og boede med min mor og far på en stille villavej i Frederikssund, elskede jeg blommer og det bedste var at vores nabo havde de bedste. Vi var et par stykker som havde fået lov til at gå ind og pille dem direkte ned fra vores nabos stor flotte blommetræ. Selvom vi altid sagde at vi gik på blommerov, havde vi fået lov. Vi har ædt os dårlige i blommer sommer efter sommer, de smagte fantastisk og det var en af de ting bedste ting ved sommeren. Det var dejligt at sidde under det store træ med favnen fuld at blommer som havde den mest guddommelige smag. En varm sommerdag besluttede vi at smutte en tur en til naboen og mæske os i disse blå lilla frugter. Da vi havde samlet nok til at vi kunne blive mætte satte vi os under træet i skyggen og gik i gang med at spise og snakke. Vi spist nok 10 blommer og under total stilhed tog jeg en bid at en blomme, tyggede og kiggede derefter på blommen (og ja de fleste har nok regnet ud hvad det skete) så jeg en halv orm🤒. Jeg husker det tydelige som var det i går. Jeg rejste mig og spyttede resterne af blomme jeg havde i mund ud, efterfulgt at en hel masse bandeord og de andre begyndte at grine, indtil de også kom til at kigge på deres blommer. Så der stod vi så i min nabos have og spyttet blomme rester ud og løb direkte hjem og drak vand som en gal. Det er sidste gang jeg har spist en blomme, om de så er skåret ud i små stykker rør jeg dem stadigvæk ikke i dag. Den halv orm har i blommen har skræmt livet af mig. Alt hvad der har med blommer at gøre, rør jeg ikke den dag i dag, selv ikke om det er kunstig smag, blommer i sprut eller marmelader. Bare tanken om det bringer mig tilbage til den sommerdag under træet med den halve orm. Der sluttede mit blommeeventyr brat.
Majs skal der til bare ikke foder😲
På det tidspunkt hvor jeg vokset op havde alle næsten campingvogn, det var det nye sort og vi køre på camping lige så snart min mor og far kunne. Vi kørte sammen med en masse andre i Dansk carvanne klub og har været over hele Danmark. Det var nu meget hyggeligt, at komme væk hjemme fra og opleve noget nyt. Selvfølgelig var der nogle steder der var bedre en andre men alt i alt det mest fantastiske at bruge en hel sommer eller en weekend på. Jeg kan ikke helt huske hvor det var på Sjælland det skete, men jeg ved at det var hyggeligt, der var fælles hus, en skov, et hegn med kør på den anden side og en majsmark lige op til hvor vi camperet. Det bedste var at mine legekammerater som boede på vejen før altid var med da de også havde campingvogn, den var godt nok lidt større end den vi havde, men de var jo også 2 børn og 2 voksne. Når men tilbage til campingpladsen. Der var ikke så mange lege faciliteter for os børn men hvem havde også brug for det når der var en skov og en majsmark. Jeg mener at vi camperet der i 14 dage og på de 14 dage var vi nok i majsmarken de 10 af dem fra middag til aften on og off. Jeg tror aldrig jeg har spist så mangen rå majs i mit liv før og for os var majs jo majs. Det har jo så udviklet sig til at jeg nu ikke spiser majs mere, jeg har simpelthen proppet migselv med majs som en gås der bliver tvangsfodret. Vi havde majs konkurrencer om hvem der kunne spise flest majs på kortes tid og jeg tror bondemanden mistede den del majs pga. den sommer hvis vi fik majs flip. Dog tror jeg også at bondemanden har grint sin R** i laser og tænkt sit. Ja det var så fodermajs, vi har brugt 14 dage på at spise, men det vidste vi jo ikke. Endnu engang er jeg blevet vendt af med at spise majs og det er først for nyligt (ca. 26 år senere) at jeg kan spise dåsemajs men det skal være i en gryderet og ikke for mange, ikke i salat, ikke kogte eller grillede. Nej tak jeg har fået nok majs i mit liv. Men det var hyggeligt at sidde i en majsmark den halve dag bare at snakke og spise/æde majs og ikke skulle være andet end bare der. På den lille hyggelige campingplads for mange år siden sluttede mit majseventyr og jeg springer helst over majs i dag.
Ærter de små sataner🤨
Ja som fortalt tidligere har vi camperet meget og også ved en ærte mark og ja for at gøre historien meget kort. 14 dage på camping, lige op at en ærte mark, har også mærket mig for livet og endnu engang var det foder ærter der blev spist i kilo vis og resultatet er så at ærter er no go i min mad stadigvæk den dag i dag. De små grønne sataner giver mig kvalme og mundvandet løber ikke når jeg ser de nye danske ærter komme på markedet.
Gulerødder der er poleret med en kæmpe tandbørste😙
Ja du undre dig jo nok over sætningen oven over men sagen er den at jeg har arbejdet på et øko grønsags pakker i et par år. Der sorteret og pakket vi tomater, kartofler, løg, gulerødder og andre småting. Når man kigger på en pose gulerødder gerne de økologiske har i så tænkt over hvorfor de er så pæne, rene og nogen gange skinner? Eller hvis du køber en pose gulerødder, åbner den, ligger den i køleskabet og et par dage efter er de dårlige! Nej ikke!? Men her kommer lidt hemmeligheder. De bliver hældt ned i en stor form for vaskemaskine der køre rundt, derefter bliver de transporteret ind i en et stort rør der også køre rundt med børster på indersiden så alt jord og andre urene ting forsvinder også vaskesvamp. Ja du læste rigtigt vaskesvamp og ikke nok med det men hvis en gulerod er lidt slimet forsvinder det skal også. Derefter kommer de ned på et bånd og bliver for det meste håndsorteret 2 forskellige steder. I løbet af de år jeg arbejdede derude har jeg spist gulerødder så jeg kunne holde den orange kuløren ved lige og man kunne jo vælge de bedste fra. Jeg stoppede med at spise gulerødder, da jeg stoppede derude, for så kan man jo ikke selv vælge. Og for lige at afsløre en lille ting, de gulerødder der bliver kaldt små sprøde nu startede så for små gulerødder der ikke kunne bruges til noget anden end at vi kunne tage med hjem eller kasseret.
Lever i postej🤪
Mine forældre har altid været glad for indmad og det er jeg til dels også bortset lige fra ko og svine lever og nyre. Jeg husker der var indmad på menuen en gang om uge sådan ca. Jeg elsker hjerter og spiser det med velbehag også skal der være rigeligt at det, men lever derimod ”væk sagde prinsessen, dur ikke” jeg kan simpelthen ikke udstå det bortset for i leverpostej og finker. Jeg tror jeg har spist lever på alle de måder der findes og selv om mine forældre er/var hajer i et køkken har jeg måtte sluge det helt med masser af vand og fingrene godt klemt om næsen og selv der voksede det i munden. Min far havde en for kærlighed for stegt lever, vendt i mel og på panden med smør, salt og peber også lige en røvfuld af løg oven på. Jeg ved ikke hvad der er med lige lever jeg ikke kan fordrage, om det er smagen af jern/blod, den grumset konsistent eller bare lugten når det bliver steg på panden. Denne sødelige duft der breder sig i køkkenet på en varm sommerdag er nok til at jeg for det virkelig ubehageligt. Jeg har prøvet flere gange at skulle smage det men nej det vokser i munden på mig og det kan ikke synkes. Jeg bliver nok aldrig voksen på det punkt. Det er og bliver en ting som jeg nægter at tilberede og spise/smage. Der er mange der siger, så er det fordi det ikke er tilberedt ordentligt eller det er det forkerte dyrs lever man spiser. Nu er det sådan at begge mine forældre har styr på at lave mad (de høre til den gamle skole) og lige meget hvordan og hvilket dyr det kommer fra smager det ikke godt i min mund.
Vild med vildt, det tror jeg ikke lige🤒
Min far har været jæger og er det stadigvæk men nu gå han bare ikke på jagt mere. Han elsker at tilberede og jeg har aldrig været fan af vildt om det så har været fugl eller 4 benet dyr. Jeg husker tydeligt når han havde skudt et rådyr eller hare og det hang uden under halvtaget på skuret. Jeg har altid været stået på sidelinjen og kigget når han har ordnet/brækket det. Det er nok derfor jeg elsker at få en hel/halv gris og gå amok med en kniv. Jeg kan ligeså fortælle at når man åbner ind til maven om det så er fugl eller 4 benet dyr, dufter det ikke af violer eller af lagkage. Hvis man en er 18, kommer sent hjem fra en fest med en 120 hestes brandert, tror man er verdens mest stille person (selvom alle ved det jo ikke kan lade sige gøre i sådan en tilstand) ”lister” i seng ”uden at larme” og ca. 2 timer senere bliver vækket fordi man lige skal hjælpe med at flå og ”tømme” en hare, der har hængt i et par dage udenfor en dejlig sen forårsdag/tidlig sommerdag. Grunden til jeg siger den har hængt et par dage er på grund af at det har den godt af så er det lidt lettere at flå den (efter min mening og gammel skik). Så siger man da ikke nej for man ikke tænker helt klart (det ved alle ….men først bagefter). Så i tøjet og sejler ud i haven med mig. Det første der sker, var at hovedet og kroppen bliver revet fra hinanden inden skinnet er kommet helt af også må man jo holde dyret og ligeså stille kan man mærke maven begynder at vende sig og munden begynder at løbe i vand (og ikke på den gode måde). Derefter skal den jo åbnes og ”den fantastiske specielle duft” der kom af gæret sødlige maveindhold, fik filmen til at knække for mig. Jeg væltet hen i den nærmeste hæg, klamret mig til vores paradisæble træ og ja mere behøver jeg vil ikke fortælle om hvad der skete. Min kære far begyndte at grine højlydt og det er så sidste gang jeg kom så fuld hjem og sov i min egen seng.
Når men tilbage til vildt, jeg kan ikke lige svare på hvorfor det er at vildt ikke lige er mig måske har det noget at gøre med smagen, sovsen eller måske fordi jeg altid fik ”mandlen” i form at et eller flere hagl. Jeg huske tydeligt at min far sagde hver gang ”der er ikke flere hagl i de er fjernet og hvis du skulle være uheldig at få et, kan du jo bare spytte det ud”. Ihh mange tak, for det er ikke fedt at tykke i et hagl kan jeg fortælle. Hver evig eneste gang der var vildt på menuen fik jeg så ”mandlen/mandlerne”. Jeg vil så lige sige at det samme gælder når jeg en enkelt gang spiser visse fiskearter dog er det jo ikke hagl men ben og lige så snart jeg for et ben i munden, skal jeg ikke have mere. Tror det eller ej, men når jeg tænker at jeg ikke gider lave kyllingenugges fra bunden af også vælger køber dem fra frost, er det lige meget hvor mange der så er i posen, jeg for altid den med ben i, så ja det er heller ikke på menuen herhjemme. Jeg er bare den uheldige og jeg kan simpelthen ikke klare det. Så derfor er mange fisk forbudt herhjemme (pga. ben og kæresten spiser det ikke) og jeg lære vel snart at ikke skulle købe og spise nugges og bare bruge de 5 min ekstra på at lave dem selv. For hvor svært er det at skære kyllingebryst eller andre stykker ud, vende i mel, derefter æg og til sidst pango rasp også på panden, i ovnen eller tøzen aka ønskebrønden aka frituren?
ja de var så et par små historier fra min barndom. jeg håber at bare en af dem fik en lille latter frem og måske et smil.
