Der var mindre problemer med teknikken men de hurtige teknikker klaret det til kl. 20.

Et par uheld med det berømte kors (som kun vikinger ”så”) som skulle futtes af, tog overhånd en dag og panikken spredte sig men efter en fantastisk indsats fra en masse vikinger/fyrværker kunne det reddes og kun med vikingeøjne kunne skaderne næsten ikke ses dagen efter. Et stort arbejde med afrensning, tørring og opmaling på 18 timer sådan ca. stod det som det havde gjort de andre dage.

Et par drager der ikke ville fungere pga. ledninger kom til live igen og dagen efter, virkede det skam igen og spruttet flammer som var det en Loge/Logi der spiste om kap med Loke.

Grillen og Friggs leveret og serveret mad, som var det til fest i Valhals haller. Øl og mjød blev langet over disken i stride strømme så selv ikke den gæveste viking kunne følge med. Is/popcorn og slik fyldte alle de mange børns maver så de kravlede på væggene når de kom hjem, overtrætte efter en begivelsesrig aften.  Souvenirs i form af smykker, træ sværd, bøger osv. Osv. blev købt som et minde om en dejlig dag på vikingepladsen med masser af oplevelser og et flot stykke hvor både Hel, Vale, Harald Blåtand og selveste Svend Tveskæg kæmpede en stor kamp. Svend T reddet danerne fra kristendommen for et stykke tid og Hel var glad.

Stående bifald var der en del dage af mens andre dage var de siddende tilskuere heller ikke blege for at klappe og pifte. Der var dog en tendens til at publikum gav gas da Svend Tveskæg kom på scenen og bukkede måske var det det delte skæg der gjorde det.

Der blev filmet og taget billeder til den store guldmedalje af publikummer, aviser, gæster fra udlandet og vikinger som ville sprede budskabet så andre ville kunne få glæde af at besøge det og få en fantastisk unik oplevelse.

Harald Blåtand blev foreviget på film og er til salg lige som alle de andre vikingespil er blevet.

Trods mange trætte vikinger om søndagen hvor det er kendt for at være børnefamilie dag, hankede de op i deres nogen gange tømmermænds ramte kroppe og leveret 100 % uden for mange småfejl og ballade.

Med småfejl som ur på scene, forkerte sko, omvendte skjold, forkert påklædninger som var synligt under deres vikingetøj og andre små forglemmelser var der ikke meget at sætte en finger på, faktisk et år uden de store påpegelser fra forestillingslederen og de små ting der blev fanget af kameraet er der blevet en lille film om.

Da den sidste forestilling løb over scenen er det normalt at vikingerne har planlagt små uskyldige ting og medbragt remedier som har været med i de andre forestillinger, der kan være ændringer i ting de har med på scenen så som Kong Harald havde et voldsomt stort horn med, tørfisk til hund blev brændt uskyldigt af og medbragt som salgsvare, Vale blev gulddrengen med guld glimmer i håret og på sine øre, bagermutter slog løs med sin kost efter trællene der skulle bære borde ind til fest, en dør blev låst men måtte lide en bræk da den med vold og magt blev åbnet, smeden druknet sin sorg i et overdådigt stort horn, vølverne havde mistet næsten alle deres tænder. Hel dampede mere end normalt, Panatoke havde medbragt en kæmpe skinke, rævebæren havde fået ekstra langt skæg fletninger, hestene havde fået krigsmaling på og til slut ved fakkeloptoget havde munken Popo fået en fakkel lavet som trefork og en anden havde fået et kors.

Efter en veloverstået sidste søndag, skulle man som almindelig publikum tro at det stoppede her men sagen er en anden når man er viking. Der skal nemlig ryddes op på pladsen, ting skulle pakkes ned så det var klar til næste års spil, scenen skulle pilles hel ned, skodder og affald samles op fra publikummer der havde ”glemt” det på deres plads eller ikke kunne huske vores skraldespandene stod.

Når at det så var godt blev der som tak for i år disket op med resterne fra de riges bord fra grillen og Friggs og en kold forfriskning fra Grimle.     

En trist melding kom efter spillet slut i form af en vikings dødsfald. Der var under spillet blevet meldt ud at hun havde fået kræft og der gik ikke lang tid efter udmeldingen før hun blev kaldt til Valhal haller i en alt for tidlig alder. Hun var en af dem der tog billeder og vi desværre måtte sige farvel til.

Hun vil blive savnet for som Henrik G. sagde til bisættelsen var hun laurbær bladet i suppen.

Lige meget hvordan man vender og drejer det, vil hun været savnet på den ene eller den anden måde. Hun var foran/bag scene og tog billeder til alle arrangementer og ting der forgik dernede. Hun blev sendt smukt af sted af vikinger, datter, lur og hendes livs kærlighed Michael fra Frederikssund kapel en smuk sommerdag. Alle blomster og buketter blev placeret ved den store runesten på vikingepladsen og flere kom til da hun var et kendt ansigt i Frederikssund og omegn.

Desværre var hun ikke den eneste der blev kaldt til Valhal. Da jeg ikke rigtig kender den anden, andet end han stod vist i mjød boden sender jeg nu en tanke alligevel og syntes han også skal med her.

Året lakker mod enden og der er kun lysfesten d. 9 dec., hvor der sælges lune pandekage, vikingetoddyer, måske flæskestegs sandwich, alkohol, smykker, bøger og alt andet hvad hjertet begærer.

Der handles, snakkes og hygges på ægte vikingemaner den dag. Det er den sidste dag vikingerne er på bopladsen og det bliver nydt.

Det er nu også rart at se alle dem man kender, minders dem der er gået bort og glæde sig til næste års spil som inden længe allerede er på vej.

Så hvis i vil nyde at se vikingerne i fuldt flor om det regner, sner eller solen skinner så skulle i tage at kigge forbi til lysfesten d. 9 december 2017 i Frederikssund.

Det var alt for denne gang og jeg håber at jeg har fanget det hele i denne lille tekst og måske besøger Frederikssund vikingespil 2018 eller kigge forbi til lysfesten og får det sidste glimt af en viking for i år.

Hil vikingerne HIL HIL HIL og så til øllet